Solrød: Først på eftermiddagen i går fik politiet et opkald om, at en 46-årig mandlig fritidsfusker var kæntret i sin båd.
Manden var faldet over bord ca. 400 m ud for Odinsvej i Solrød Strand.
Den 46-årige, der selv via sin hustru havde ringet 112, blev reddet ombord i en redningsbåd og bragt i land. Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi var han ved godt mod efter søredningen.