2. maj 2024

Fredagsrock med Medina. Foto: Peter Troest / Tivoli

Take That, Diana Ross, Chaka Khan og  Chris Isaak er blandt de internationale kunstnere, som i år spiller til Fredagsrock på Plænen i Tivoli.

Tivoli har torsdag offentliggjort hele programmet for årets Fredagsrock-koncerter og udover de nævnte bydes der også på en lang række danske kunstnere, som  Carpark North,  Medina, Folkeklubben, Rasmus Seebach, Mads Langer og mange flere.

Fredags Rock forløber over 24 fredage med i alt 32 bands og artister. Dertil kommer en stribe endnu ikke offentliggjorte Fredagsrock klokken 19.00-koncerter og gæstesolister, som der er tradition for dukker op til udvalgte koncerter, og som senere bliver afsløret.

-Tivoli er en af landets største kulturarrangører, og Fredagsrock er et musikalsk samlingspunkt for hele hovedstaden, så vi er glade for at præsentere et program, der dækker bredt i både genrer og perioder, fra spændende danske navne på vej frem til etablerede stjerner fra ind- og udland. Vores gæster kan se frem til at synge og danse og feste med alt fra Pil og Coco O. til Medina, Chaka Khan og Diana Ross og fra Gobs og Thor Farlov til Take That og Chris Isaak, siger Tivolis kulturdirektør Frederik Wiedemann.

Program for Fredagsrock 2024

12-apr               Coco O. + PRISM
19-apr               Jacob Dinesen
26-apr               Page Four + Mekdes
03-maj              Zar Paulo + August Høyen
10-maj              Gobs + Thor Farlov
17-maj              Thomas Dybdahl + Beharie
24-maj              Pil + Barselona
31-maj              KrebsFalch
07-jun               Mads Langer
14-jun               Hans Philip
21-jun               Rasmus Seebach
28-jun               Take That
05-jul                 Carpark North
12-jul                 Chaka Khan
19-jul                 Folkeklubben
26-jul                 Tina Dickow
02-aug               Medina
09-aug               Diana Ross  
16-aug               Chris Isaak
23-aug               Alex Vargas
30-aug               Tim Christensen
06-sep               Ida Laurberg + Danser Med Piger
13-sep               Faustix + Kato
20-sep               Saveus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.