Take That, Diana Ross, Chaka Khan og Chris Isaak er blandt de internationale kunstnere, som i år spiller til Fredagsrock på Plænen i Tivoli.
Tivoli har torsdag offentliggjort hele programmet for årets Fredagsrock-koncerter og udover de nævnte bydes der også på en lang række danske kunstnere, som Carpark North, Medina, Folkeklubben, Rasmus Seebach, Mads Langer og mange flere.
Fredags Rock forløber over 24 fredage med i alt 32 bands og artister. Dertil kommer en stribe endnu ikke offentliggjorte Fredagsrock klokken 19.00-koncerter og gæstesolister, som der er tradition for dukker op til udvalgte koncerter, og som senere bliver afsløret.
-Tivoli er en af landets største kulturarrangører, og Fredagsrock er et musikalsk samlingspunkt for hele hovedstaden, så vi er glade for at præsentere et program, der dækker bredt i både genrer og perioder, fra spændende danske navne på vej frem til etablerede stjerner fra ind- og udland. Vores gæster kan se frem til at synge og danse og feste med alt fra Pil og Coco O. til Medina, Chaka Khan og Diana Ross og fra Gobs og Thor Farlov til Take That og Chris Isaak, siger Tivolis kulturdirektør Frederik Wiedemann.
Program for Fredagsrock 2024
12-apr Coco O. + PRISM
19-apr Jacob Dinesen
26-apr Page Four + Mekdes
03-maj Zar Paulo + August Høyen
10-maj Gobs + Thor Farlov
17-maj Thomas Dybdahl + Beharie
24-maj Pil + Barselona
31-maj KrebsFalch
07-jun Mads Langer
14-jun Hans Philip
21-jun Rasmus Seebach
28-jun Take That
05-jul Carpark North
12-jul Chaka Khan
19-jul Folkeklubben
26-jul Tina Dickow
02-aug Medina
09-aug Diana Ross
16-aug Chris Isaak
23-aug Alex Vargas
30-aug Tim Christensen
06-sep Ida Laurberg + Danser Med Piger
13-sep Faustix + Kato
20-sep Saveus