28. marts 2024

Foto: Halsnæs Kommune

Der er konstateret forhøjede værdier af bakterier i badevandet ud for Liseleje Strand. Halsnæs Kommune anbefaler, at man benytter en af kommunens øvrige strande, indtil nye analyser er klar.

Henover sommeren får kommunen løbende foretaget analyser af badevandet og det var i den seneste af disse rutinemæssige prøver fra Liseleje Strand, der viste et forhøjet niveau af bakterietypen enterokokker samt E.Coli.

På baggrund af målingen fraråder Halsnæs Kommune indtil videre, at man bader i vandet ved Liseleje Strand.

Halsnæs Kommune modtog prøvesvarene onsdag middag og har straks iværksat opfølgende målinger og en undersøgelse af årsagen til det forhøjede bakterieniveau.

Kommunen forventer, at svaret fra den opfølgende prøve er klar senest mandag den 4. juli. I den mellemliggende periode opfordres badegæster for en sikkerheds skyld til, at vælge en anden strand i kommunen. Alle prøver fra kommunens øvrige strande er uden anmærkninger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.