Hovedstadens Beredskab rykkede i det forgangne døgn ud til en række mindre hændelser i hovedstadsområdet. Blandt de væsentligste var brande i containere og en personbil samt et mindre færdselsuheld.
Fredag kl. 11.41 blev der meldt om brand i en mikrobølgeovn på Vognporten. Ilden var dog blevet slukket, inden beredskabet nåede frem.
Kort tid efter, kl. 12.28, rykkede beredskabet ud til Hessensgade, hvor der havde været ild i en altankasse. Branden var ligeledes slukket ved ankomst.
Kl. 13.48 blev der anmeldt et mindre færdselsuheld på Stamholmen med to implicerede parter. Beredskabet foretog sikring og oprydning på stedet, som efterfølgende blev overdraget til politiet.
Senere på dagen, kl. 17.31, opstod der brand i en container på Kalvebod Brygge. Ilden blev slukket med et HT-rør og skum, og skadestedet blev overdraget til politiet.
Fredag aften kl. 22.33 rykkede beredskabet ud til Blytsvej, hvor der var brand i en skraldespand. Også denne blev slukket med et HT-rør.
Kl. 23.35 blev der observeret røgudvikling fra en altankasse på Bredager. Branden blev hurtigt slukket med vand.
Natten til lørdag kl. 01.04 blev der meldt om brand i en personbil på Strandesplanaden. Branden blev slukket med et HT-rør, og sagen blev overdraget til politiet.


