Greve: Midt- og Vestsjællands Politi beder om hjælp itl at finde en 70-årig dement mand, som forsvandt fredag aften.
Politiet fik kl. 20.46 fredag aften en anmeldelse om en 70-årig dement mand, der var gået fra bofællesskab på Hedelunden 37, 2670 Greve. Manden skal dagligt have astma medicin.
Eftersøgte beskrives som: mand, 70 år, 170-175 cm høj, spinkel af bygning, kort gråt hår, daglange skægstubbe, iført brun skindjakke, cowboybukser og sorte sko. Han går meget foroverbøjet.
I løbet af aftenen og natten er området omkring Hedelunden i Greve afsøgt med hundepatruljer og helikopter uden at eftersøgte er fundet.
Politiet anmoder borgerne om at se efter eftersøgte, herunder i haver, udhuse og lignende, hvor pgl. evt. kan have søgt tilflugt.
Har man oplysninger i sagen kan Midt- og Vestsjællands Politi kontaktes på tlf. 114.