24. april 2024

Foto: Rolf Larsen

En politipatrulje så tirsdag eftermiddag ved 16-tiden en ung mand komme kørende på knallert på Korsøgade i Slagelse – uden hjelm.

Da betjentene gjorde tegn til at han skulle standse, fortsatte han og forsøgte at køre fra patruljen. Det lykkedes dog ikke, og kort efter blev han standset på Bredegade. Han blev kortvarigt anholdt og sigtet efter færdselsloven.

Der var tale om en 18-årig mand fra Korsør. Hans knallert blev taget med til en nærmere undersøgelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.