Forsøget at bedrage 65-årig kvinde for sekscifret beløb

En 65-årig kvinde fra Køge kontaktede fredag aften ved 22-tiden politiet og fortalte, at hun var blevet udsat for bedrageri af en falsk bankmand.

Den falske bankmand havde ringet til kvinden og fortalt, at han var fra Nordeas tekniske afdeling. ”Bankmanden” spurgte ind til nogle mistænkelige transaktioner fra hendes konto, og tilbød at hjælpe kvinden med at stoppe de ulovlige overførsler.

Det lykkedes den falske bankmand at franarre den 65-årige oplysninger, så han kunne overføre et sekscifret beløb fra hendes konto. Den 65-åriges mand havde efterfølgende fattet mistanke og kontaktet banken, som skyndte sig at lukke deres konto, betalingskort og NEM-id. Det lykkedes banken at stoppe transaktionen af det store beløb, så pengene ikke blev overført til gerningsmanden.

Sagen om bedrageri efterforskes nu, for at forsøge at klarlægge, hvem der står bag bedrageriet. Takket være den hurtige kontakt til banken led ægteparret ikke noget tab i sagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

--- Default template here