27. november 2024

Frederikssund: Tre unge mænd forsøgte sig onsdag eftermiddag som tricktyve i en guldsmedeforretning på Jernbanegade i Frederikssund.

De tre unge mænd kom ind i forretningen omkring kl. 12.45,hvor de forsøgte at distrahere personalet. Samtidig forsøgte de at stjæle smykker fra et skab.

Personalet i forretningen forhindrede tyveriet og gerningsmændene løb derefter væk fra stedet ad Jernbanegade.

– rl