24. november 2024

Greve: En 89-årig mand blev i går udsat for et forsøg på tricktyveri i sit hjem.

Den 89-årige blev omkring kl. 15.30 opsøgt af en mand i sit hjem i Gersagerparken i Greve. Manden fortalte, at den 89-årige havde vundet en pengegevinst. Den 89-årige skulle blot svare på nogle spørgsmål.

Den 89-årige inviterede manden ind, men blev dog kort efter mistænksom og bad manden om at gå, hvilket han så – modvilligt – gjorde.

Den ældre mand så da, at der uden for boligen ventede yderligere to mænd. Den 89-årige var sikker på, at henvendelsen til ham havde til formål at stjæle fra ham.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.