26. november 2024

Dalmose: Mandag eftermiddag blev en håndværker stærkt forbrændt i en arbejdsulykke.

Håndværkeren var ved at opsætte vinyl i en bruseniche i en ejendom på Nyvej i Dalmose, da limpdampe blev antændt af en tændt varmluftpistol og udviklede en eksplosionsagtig brand.

Ved branden blev håndværkeren forbrændt på arme, ben og i ansigtet. Han blev i første omgang bragt til behandling på skadestuen på Sygehuset i Slagselse, men senere overført til behandling på Rigshospitalet i København. Håndværkeren er uden for livsfare oplyser Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

Det var formentlig utilstrækkelig udluftning, der gjorde det muligt for limdampene at blive antændt.

– ms