25. november 2024

København: Den 52-årige dømte sexualforbryder, John Orjes, blev tirsdag aften anholdt efter længere tids flugt.

John Orjes, der tidligere hed John Møll, var domsanbragt på en åben afdeling på Sct. Hans Hospital i Roskilde, da han under en ledsaget udgang den 10. oktober stak af.

John Orjes, var i første omgang på besøg hos sin bistandsværge og senere på dagen kørte de til John Orjes moders adresse ved Roskilde. På et tidspunkt om aftenen cyklede den 52-årige fra stedet efter aftale med bistandsværgen for at hæve nogle penge. Han vendte ikke tilbage.

Politiet ledte efter ham i en uge, men valgte til sidst at bede offentligheden om hjælp og udsendte en efterlysning, hvori han blev betegnet som farlig.

Den 52-årige blev tirsdag aften anholdt på Vesterbrogade i København

– rl

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.