26. november 2024

Korsør: En flugtbilist efterlod torsdag aften en mentalt handicappet mand efter at have ramt ham på Næstved Landevej i Korsør.

Vidner hørte torsdag aften klokken 23.53 et brag ved Næstved Landevej 43. Det var formentlig sidespejlet fra en bil, som ramte manden, der enten cyklede eller trak sin cykel i vejsiden.

Der var ifølge politiet ikke skader på cyklen, som var forsynet med lygter.

Manden, der er kendt i lokalområdet som 'Cykel Otto', blev overført til Glostrup Sygehus med blødninger i hovedet.

– ms