Skibby: Flere biler var her til morgen involveret i et færdselsuheld på Skibbyvej i Hornsherred.
Ulykken skete omkring kl. 07.30 mandag morgen, midt i morgenmyldertrafikken ved rastepladsen mellem Skibby og Lyngerup.
– Mindst 4-5 biler er stødt sammen og to biler var endt i grøften, fortalte Netavisen Sjællands mand på stedet i de første få minutter uheldet skete og fortsatte:
– Det ser ud til, at alle undtage én er kommet ud af bilerne selv.
Det vides endnu ikke, om nogen er kommet alvorligt til skade ved ulykken.