Holbæk: Fire unge blev torsdag anholdt for et overfald begået mod en jævnaldrende dreng fra Sjællands Odde.
De fire unge havde tilfældigt mødt den jævnaldrende dreng på Holbæk Station ved middagstid i tirsdags.
De fire begyndte at slå på drengen og en del af overfaldet blev filmet på en mobiltelefon.
De fire anholdte er en 16-årig pige fra Jyderup, som filmede overfaldet samt tre 16-årige drenge fra Holbæk.
Politiet oplyser at efterforskningen viser, at der var tale om et tilfældigt opstået møde og man derfor ikke betragter overfaldet som 'happy slapping' fordi det ikke skete med det formål at filme volden.
Men at overfaldet alligevel blev optaget, gjorde bare efterforskningen lettere for politiet, fordi gerningsmændende således selv leverede beviserne mod sig.
Alle fire blev løsladt torsdag efter endt afhøring.
– ms
Læs også: