6. maj 2024

Korsør: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi eftersøger fire røvere, der onsdag aften begik røveri mod Pubben i Nygade i Korsør.

Røverne kom ind i det kombinerede værtshus/spillehal klokken 22.28, og truede med en pistol en medarbejder til at forsøge at åbne pengeskabet. Da det ikke lykkedes på grund af tidslås, tog røverne kontantbeholdningen fra kasseapparatet og forsvandt fra stedet i ukendt retning.

Røverne havde klokken 22 forsøgt røveri mod supermarkedet Kiwi på Nor Alléen i Korsør. Her kom de løbende ind i forretningen, men to af dem gled og faldt lige inden for døren. Det var tilsyneladende nok til, at røverne opgav deres forehavende og forsvandt fra stedet.

Røverne beskrives som:

A. Mand, lys i huden, kraftig af bygning. Han var iført sort elefanthue, mørk jakke, sorte Adidasbukser med de 3 hvide striber på ydersiden af begge bukseben, sorte Adidassko med 3 hvide striber. Bar grå handsker.

B. Mand, lys i huden, almindelig af bygning. Iført sort elefanthue, mørk jakke muligvis af mærket North Face, mørk hættetrøje med hvide striber på hætten, sorte bukser med lommer på siden muligvis Carhartt, sorte sko. Bar blå handsker.

C. Mand, lys i huden, sort elefanthue, mørk jakke, mørke bukser, lysebrune sko. Bar handsker.

D. Mand, lys i huden. Iført sort elefanthue, sort jakke, blå hættetrøje, blå bukser, sorte sko med hvid sål. Bar grå arbejdshandsker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.