25. november 2024

Brøndby: Fire fodboldtilhængere blev tirsdag anholdt og sigtet for at have forvoldt fare for andre ved en fodboldkamp mellem FC København og Brøndby IF den 18. maj sidste år, på Brøndby Stadion.

Københavns Vestegns Politi har i samarbejde med Københavns Politi efter længere tids efterforsning identificeret fire unge mænd i alderen 18 til 24 år, som politiet mener er blandt gerningsmændene fra stadion, hvor der blandt andet blev brændt fyrværkeri af.

De fire blev anholdt tidligt tirsdag morgen ved en koordineret aktion og sigtet for at have forvoldt nærliggende fare for andres liv og førlighed og for overtrædelse af fyrværkeriloven.

Alle fire blev løsladt igen efter endt afhøring.

En femte mand, som ikke blev anholdt, blev sigtet efter fyrværkeriloven.

Københavns Vestegns Politi oplyser, at man forventer at kunne identificere flere gerningsmænd fra episoden.

– rl

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.