Fuglebjerg: Tre voksne og to børn blev søndag eftermiddag dræbt i en voldsom trafikulykke på Sydsjælland.
Ved ulykken stødte to biler frontalt sammen ved Rejnstrup mellem Glumsø og Fuglebjerg. I den ene bil sad en 30-årig far, 33-årig mor og to børn på henholdsvis 3 og 11 måneder. I den anden sad en 44-årig far og hans 12-årige søn. Kun den 11-årige dreng overlede ulykken.
Ifølge Politiet kom bilen med familien tilsyneladende for langt over i den modsatte vejbane i et blødt sving. Den 44-årige forsøgte forgæves at undvige.
Den 44-årige og familien blev dræbt på stedet, mens den 12-årige dreng blev kørt til sygehuset i Næstved hvor han søndag aften blev meldt uden for livsfare.
– rl