København: En 25-årig mand blev onsdag aften anholdt og sigtet for overtrædelse af våbenloven.
Tidligere på eftermiddagen, hvade politiet modtaget en anmeldelse fra Hotel Anskar i Colbjørnsensgade om, at rengøringspersonalet havde set et oversavet jagtgevær, på et af værelserne.
Politiet trængte ind på værelset og fandt både det oversavede jagtgevær og nogle patroner.
Værelsets beboer var ikke tilstede og politiet overvågede derfor stedet. Kort før klokken 19, kom en person til hotelværelset og satte sit nøglekort i låsen.
Personen, en 25-årig mand, blev pågrebet og anholdt.
Ved anholdelsen havde manden skjult et stikvåben, i form af en halv saks, i sit jakkeærme.
– ms