København: Politiet fik mandag aften en anmeldelse om, at en sølvgrå BMW kørte hasarderet i området omkring Lersø Parken.
På vej til stedet fik betjentene øje på en beige BMW med et registreringsnummer, som er politiet kendte i forvejen, samt en grøn Honda Accord af ældre årgang.
I bilerne befandt sig 3-4 unge, alle af en anden etnisk herkomst.
Det lykkedes for politiet at bringe bilerne til standsning. Fra begge biler undløb 2 personer i retning mod Lersø Parken.
Derefter kørte bilerne igen fra stedet. Det lykkedes igen for politiet at bringe BMW’en til standsning, mens Hondaen forsvandt fra stedet.
To mænd på henholdsvis 25 og 26 år blev anholdt. I bilen blev der fundet 3 knive og ved en efterfølgende søgning på Bispebjerg Bakke blev der fundet en 9 mm pistol med skarpe skud i magasinet.
De anholdte blev sigtet for medvirken til overtrædelse af straffelovens bestemmelser vedrørende ulovlig våbenbesiddelse.
De blev løsladt efter endt afhøring.