Forsvarets bomberyddere måtte søndag en tur til Vordingborg, hvor en kvinde havde fundet en kuffert, som indeholdt en håndgranat og sprængstof.
Fundet blev gjort, da hun var ved at rydde op i en lade.
Undersøgelser viste at den tyske håndgranat og sprængstof stammede fra 2. Verdenskrig og havde tilhørt hendes afdøde svigerfar, der havde været med i krigen.
Forsvarets bomberyddere håndterede sprængstofferne.