4. maj 2024

<a href="https://pixabay.com/users/PublicDomainPictures/">PublicDomainPictures</a> / Pixabay

Onsdag eftermiddag snød en falsk bankmand en 81-årig kvinde fra Nykøbing F. til at udlevere sit dankort, som efterfølgende blev brugt til at hæve et større beløb.

Kvinden var blevet ringet op kl. 16.21 af en mand, som udgav sig for at være fra Nordea, og hævdede, at kvindens hævekort var ved at blive misbrugt til at hæve et større beløb. Manden overtalte kvinden til at udlevere sit dankort og pinkode til en mand, der kom og afhentede det. Efterfølgende blev der hævet et større beløb på kortet.

Manden beskrives som: Lys i huden, 20-25 år gammel, 170-175 cm høj og almindelig af bygning. Han var iført et mørkt Adidas-sæt.

Politiet hører gerne fra personer, som måtte have oplysninger til sagen. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.