25. november 2024

Vestegnen: 30-årig mand fra Valby fængslet fjorten dage ved Glostrup Ret for flere indbrud i daginstitutioner. Det oplyser Københavns Vestegns Politi.

Manden blev anholdt i går klokken 18.15 af Københavns Vestegns Politis Operativgruppe, der blandt andet beskæftiger sig med opklaring af indbrud.

En vagtmand tog ham på fersk gerning i at begå indbrud i en institution på Kildebakkegårds Allé og tilkaldte politiet. Han blev anholdt, sigtet for indbrud, og bragt til politigården i Albertslund.

Den 30-årige erkender en stribe indbrud i daginstitutioner. Tre er han sigtet for, men er mistænkt for mere end 16 – primært i Bagsværd og Gladsaxe, men også i Nordsjælland og Sydsjælland.

Gladsaxe Lokalpoliti efterforsker nu sagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.