26. november 2024

København: Grunden på Jagtvej 69 er blevet sat til salg. Det skriver Business.dk.

En københavnsk ejendomsinvestor har fået tilbudt den omstridte grund igennem en ejendomsmægler. Investoren, der ifølge Business.dk ønsker at være anonym, har fået tilbudt at købe grunden for 15 mio. kr.

Jagtvej 69 ejes af den kristne frikirke Faderhuset gennem selskabet Human A/S. Selskabet købte i sin tid Ungdomshuset og grunden af Københavns Kommune. Efter flere års retssager om retten til huset, vandt Human A/S og Ungdomshuset blev derefter revet ned 1. marts i år.

Bestyrelsesformand for Human A/S, Michael Djarling siger til Business.dk at man ikke har nogen kommentarer i øjeblikket.

– rl