25. november 2024

Tidligere stjernespiller skal lære 500 hjemløse om straffespark

Sport: Den tidligere franske landsholdsspiller Eric Cantona kommer til Købenahvn i forbindelse med Homeless World Cup.

Tirsdag skal han tilbringe sammen med spillerne, hvor han om formiddagen vil lave fodboldskole for de 500 spillere der deltager ved VM i Fodbold for Hjemløse. Senere på dagen vil spillerne få mulighed for at stille spørgsmål til den franske stjernespiller.

Han blev i sin karriere specielt kendt for frispark og straffespark og det er bl.a. den disciplin som han vil undervise de 500 spillere i.

– Fodbold forener; den inspirerer og fyrer op under det enkelte individ, samfund og verden. Fodbold og Hjemløse VM har kraften til at fyre op under et menneske til at udmærke sig som et menneske, til at ændre deres liv til det bedre. Det er fantastisk at fodbold giver dem denne muliged. Siger Eric Cantona.

Eric Cantona har udover sin glorværdige landsholdskarriere bl.a. spillet i Manchester United som han fire gange vandt det engelske mesterskab med.

Onsdag vil han være at finde på Bane 1 på Rådhuspladsen kl. 14.30.

– rl