6. december 2022

Faxe: Piberhusvej er spærret efter et færdselsuheld tidligere i morges.

Kort efter klokken fem i morges fik politiet en henvendelse fra et avisbud, der fortalte, at en bil var kørt galt på Piberhusvej, hvor den går under Sydmotorvejen mod Dalby.

Vejen er i skrivende stund fortsat afspærret, og politiets bilinspektør er på stedet for at fastlægge, hvordan ulykken er sket.

Der var en mand i den forulykkede bil, og han måtte frigøres af redningsmandskabet, oplyser Sydsjællands Politi.

Hans identitet og tilstand er endnu ukendt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.