Borgerlige vil ikke deltage i budgetmøde
København: Københavns Overborgmester Ritt Bjerregaard har indkaldt til ekstraordinært møde i eftermiddag om problemerne med de massive besparelser som Børne- og Ungeforvaltningen skal gennemføre.
Samtlige partier var indkaldt til mødet, men de borligere partier, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti har meddelt at de ikke vil deltage i mødet.
Besparelserne vil formentlig betyde fyringer af lærere og nedskæringer i aktiviteterne.
Københavns Kommune fik fredag afslag fra finansminister Thor Pedersen (V) på at overføre penge fra anlægsbudgettet til driften, for på den måde at dække underskuddet på skoleområdet og undgå forringelser og fyringer. Så på mødet i eftermiddag skal politikerne forsøge at finde pengene i det allerede eksisterende budget.
– po