24. november 2024

Kalundborg: En ung mand forsøgte torsdag eftermiddag at røve 1-2-3 tankstationen på Holbækvej i Kalundborg.

Den unge mand kom ind i forretningen og truede med en kniv, samtidig med, at han forlangte at få penge.

Ekspedienten råbte op og det skræmte tilsyneladende røveren, så han stak af uden udbytte.

Røveren løb ad Møllevej og gennem et stisystem mod Rynkevangsskolen.

Gerningsmanden beskrives som: Mand, 15-17 år, sydlandsk af udseende, 170 – 175 cm. høj, spinkel, iført sort hættetrøje og blå/hvidt tørklæde for ansigtet og hvide handsker. Han truede med en ca. 15 cm. lang kniv.

Politiet vil gerne tale med vidner, der så noget, eller som ved noget, der kan hjælpe med at fange røveren. Lokalpolitiet i Kalundborg kan kontaktes på telefon 46351448.

– rl

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.