Greve: En familie blev lettere kvæstet, da en to etagers bygning på Hundige Strandvej tirsdag aften blev raseret i en eksplosionsagtig brand.
Bygningen rummede et supermarked i stueetagen og familiens lejlighed på 1. sal.
Kort før klokken 19.30 eksploderede købmandsbutikken og bygningen braste sammen.
Familien slap mirakuløst fra både eksplosion og sammenstyrtning. Faderen brækkede et par ribben og datteren slap med en brækket arm.
En overgang frygtedes det, at der lå flere under murbrokkerne, men det var ikke tilfældet.
– rl