12. december 2024

Billede af <a href="https://pixabay.com/da/users/VIVIANE6276-8115285/?utm_source=link-attribution&utm_medium=referral&utm_campaign=image&utm_content=4990138">VIVIANE MONCONDUIT</a> fra <a href="https://pixabay.com/da/?utm_source=link-attribution&utm_medium=referral&utm_campaign=image&utm_content=4990138">Pixabay</a>

Billede af VIVIANE MONCONDUIT fra Pixabay
Foreninger og aftenskoler er, i øjeblikket berettiget, bekymrede for økonomien. Nu vil Egedal Kommune sørge for at Corona-krisen ikke skaber usikkerhed om fortsat drift.

Foreninger, aftenskoler og idrætsforeninger over hele landet, er hårdt ramt af manglende aktivitet under corona-krisen. Mange har været tvunget til at aflyse undervisning, træning og arrangementer og det udfordrer deres eksistens. Men i Egedal er man klar til at bakke om et blomstrende foreningsliv.

– Vi skal hurtigst muligt have gang i det fantastiske foreningsliv i Egedal igen. Vi glæder os til at kunne frigøre alle kommunens lokaler, haller og anlæg til fælles-aktiviteter igen så snart regeringen og sundhedsmyndighederne lukker op, siger Charlotte Haagendrup, formand for Kultur- og Erhvervsudvalget.

Ifølge Folkeoplysningsloven er det sådan, at den økonomiske støtte foreninger modtager fra Egedal Kommune, er betinget af deres aktiviteter.
Men nu har Kulturministeriet fremsat en erklæring til kommunerne, hvor de opfordrer til, at kommunerne udbetaler det tildelte og budgetterede tilskud til foreninger og aftenskoler, uanset, at aktiviteterne siden nedlukningen kun har været planlagte, men ikke har været mulige at afvikle.

Venter på Folketinget
Erklæringen skal følges op af en bekendtgørelse fra Folketinget. Den venter byrådet nu på, for at kunne behandle muligheden for at dispensere fra kravet om aktivitet. Egedal Kommune ønsker hurtigst muligt en politisk behandling

– Det kan virke lidt bureaukratisk, men så snart vi har bekendtgørelsen, håber jeg, at byrådet nikker til den. Det er så vigtigt for Egedal Kommune og ambitionen om at have verdens bedste hverdag, at vi har ét rigt kultur og foreningsliv, siger Charlotte Haagendrup.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.