En 19-årig mand har meldt sig selv i en sag om overfald på en buschauffør tilbage i juni måned.
I går udsendte Københavns Vestegns Politi en efterlysning med to fotos af en mand, optaget af et overvågnignskamera i Linje 1A mens buschaufføren blev overfaldet.
Efterlysningen og offentliggørelsen af billederne fik tirsdag morgen en 19-årig mand fra Midtsjælland til at melde sig selv til politiet.
Den 19-årige er nu anholdt og sigtet i sagen, oplyser Københavns Vestegns Politi.
Efterlysningen fik ifølge politiet mange borgere til at henvende sig til politiet.
– Jeg vil gerne takke borgerne og medierne for hjælpen og for deres hurtige respons, siger politikommissær Henrik Hougaard, fra Københavns Vestegns Politi.