HalsnaeOnline.dk - en del af Netavisen Sjælland

Efter drab og brand: 30-årig varetægtsfængslet på psykiatrisk afdeling

Den 30-årige mand, som politiet har anholdt som mistænkt for både en påsat brand i et sommerhus ved Ølsted og drabet på en kvinde i Frederikssund, er blevet varetægtsfængslet.

Sagen begyndte, da politiet lørdag kl. 11.43 en anmeldelse om en påsat brand i et sommerhus på Maxivej ved Ølsted. Brandvæsnet blev sendt til branden, og samtidig rykkede politiet talstærkt til stedet, hvor betjente med maskinpistol og hundepatrulje ledte efter manden. De fik assistance fra en helikopter, som fløj over området.

Klokken 17.35 blev den 30-årige anholdt i Københavns Politikreds.

I forbindelse med politiets efterforskning blev en kvinde fundet dræbt på en adresse i Frederikssund Kommune.

Søndag formiddag blev den anholdte fremstillet i grundlovsforhør bag lukkede døre i Retten i Helsingør. Her blev han varetægtsfængslet i surrogat med anbringelse på en psykiatrisk afdeling frem til den 2. september.

Politiet fortsætter nu efterforskningsarbejdet og skal bl.a. have fastlagt et motiv for drabet.

:NB:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

--- Default template here