26. november 2024

Lyngby: Ukendte gerningsmænd var i nat skyld i at flere dyr i en fritidsklub omkom under en brand.

Ved midnatstid blev der sat ild til et skur og en container med dyr i en fritidsklub på Engelsborgvej i Lyngby.

Ifølge Nordsjællands Politi viser den foreløbige opgørelse at 19 kaniner og et antal marsvin indebrændte.

Politiet hører gerne fra folk, der har oplysninger i sagen. Politiet kan kontaktes på telefon 49 27 14 48.

– rl