Slagelse: Natten til søndag fik politiet en anmeldelse om, at der havde været et indbrudsforsøg i et hus på Garvergårdsvej i Slagelse.
Et vidne havde set to mænd forsøge at bryde et vindue op, men da han råbte efter dem, løb de fra stedet.
På baggrund af vidneforklaringer og ved hjælp en af politihund, der fulgte gerningsmændenes spor, kunne politiet anholde to unge fyre på en sti ved Byskov Alle. Der er tale om en 16-årig og en 17-årig fyr, begge fra Slagelse.
De to unge blev sigtet for forsøg på indbrud og taget med til afhøring på politistationen i Slagelse. De blev begge løsladt søndag igen søndag formiddag.