København: To drenge fortalte onsdag aften politiet, at de var blevet bortført fra århus til København i en sort BMW.
Drengene, der var henholdsvis 12 og 14 år, fortalte, at de var ved at uddele aviser, da de blev hevet ind i bilen og fik trukket sorte hætter over hovedet, hvorefter de blev kørt til København.
Under køreturen blev drengene frataget deres mobiltelefon, som de dog fik tilbage efter at bortførerne havde fjernet sim-kortene.
De to drenge blev taget med til Station City, hvor de indrømmede at deres historie var opdigtet. Drengene var taget på 'eventyr' med toget til København.
Politiet sørgede for, at drengene kom sikkert hjem igen.
– rl