27. november 2024

Jyllinge: En 13-årig dreng blev onsdag morgen kl. 08.20 overfaldet ud for fritidsklubben Kometen i Baunehøjparken i Jyllinge.

Drengen blev kontaktet af tre unge mænd, der sagde til drengen at de skulle have hans cykel. Da han ikke ville give dem cyklen, blev han væltet om på jorden og sparket flere gange i maven. Overfaldsmændende truede derefter drengen med, at han ikke skulle sige noge tom overfaldet.

Gerningsmændene beskrives som: A, mand, udlænding, ca. 17 år, 180 cm, lidt buttet, skaldet, piercingring ved højre øje, iført sort jakke og sorte bukser. De to øvrige gerningsmænd beskrives som danske, intet yderligere signalement, begge havde et hvidt halstørklæde foran munden.

Politiet vil meget gerne høre fra vidner til overfaldet. Ring 114 eller 46351448.

– rl