Politiet modtog mandag middag anmeldelser fra overraskede trafikanter, der kunne fortælle, at en cyklist kørte på Sydmotorvejen ved Tappernøje i retning mod Baarse.
En politipatrulje blev sendt afsted for at standse den farlige cykeltur, og ved afkørslen til Tappernøje standsede politiet en 14-årig dreng, der ganske rigtigt cyklede afsted i nødsporet mod trafikken.
Han blev i tydelige vendinger oplyst om både færdselslovens regler og om det farlige i at cykle på motorvejen, og hans mor blev underrettet om hans cykeltur.