22. november 2024

Foto: Rolf Larsen.

En 15-årig dreng blev sent mandag aften udsat for røveri, da han sad med en ven på en bænk ved Høng Station.

Klokken 22.55 blev han passet op af en jævnaldrende dreng, som ankom sammen med to venner på knallert. Den 15-årige blev slået og truet til at udlevere sit ur, hvorefter de tre drenge kørte væk på knallerterne.

Sagen blev anmeldt at den 15-åriges mor og politiet sendte en patrulje til stationen, hvor de traf den 15-årige, som ifølge politiet ikke var kommet noget alvorligt til.

Politiet efterforskede sagen og fandt frem til det stjålne ur på en adresse i Høng. Sagen efterforskes nu videre for at finde frem til den mistænkte unge mand og hans venner.

Unge skaber utryghed
Politiet havde allerede før episoden planlagt et besøg i Høng med den mobilepolitistation, da der den seneste tid har været unge, som har skabt utryghed i Høngområdet.

Vidner som har set noget i forbindelse med episoden på Høng station mandag aften eller borgere som vil tale med politiet om andre ting kan møde lokalbetjentene ved Bevægelsesparken på Rosenvænget i Høng tirsdag aften mellem kl. 19-21.

Vidner kan også ringe til politiet på tlf. 114, med oplysninger i sagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.