En 32-årig mand, som afsoner en fængselsstraf blev i dag kl. 10.50 befriet af flere ukendte gerningsmænd, som truede med skydevåben under befrielsesaktionen.
Manden blev befriet fra Nykøbing Falsters Sygehus, hvor han var i kortvarig behandloing.
Gerningsmændene kørte af sted i en grå Mercedes med den befriede mand mod Farø, hvor bilen blev parkeret og forladt. Derfor er politiet i skrivende stund massivt til stede i området omkring Farø, og motorvejen er lukket ved Stensved i sydgående retning og ved Gunslev i nordgående retning.
Politiet beder folk i specielt den sydlige del af politikredsen om at holde udkig efter den flygtede. Ser man manden, skal man ikke kontakte ham, men i stedet ringe til politiet på telefon 114.
Læs også: Efter væbnet befrielsesaktion: 26-årig mand anholdt