Efter væbnet befrielsesaktion: 26-årig mand anholdt




Foto: Rigspolitiet.

I forbindelse med fangeflugten onsdag formiddag, hvor en 32-årig mand blev befriet fra Nykøbing Falsters Sygehus af bevæbnede mænd, kan politiet nu oplyse, at én formodet medhjælper er blevet anholdt.

Denne mandlige fange blev onsdag formiddag befriet under en bevæbnet aktion. Foto: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at man har anholdt en mand på Bogø, som mistænkes for at have været med til befrielsesaktionen. Der er tale om en 26-årig mand, som vil blive fremstillet i grundlovsforhør i morgen, sigtet for at have medvirket til fangeflugt.

To af de mænd, der var med til befrielsesaktionen, beskrives af vidner som

A: mørk i huden, ca. 180 cm høj, gråt tørklæde for næse og mund.

B: Etnisk dansk af udseende, lys i huden, ca. 180 cm høj, blåt tørklæde for munden.

Politiet efterlyser samtidig en bil, som kan være en Mercedes, med registreringsnummer BL48124.

Politiet beder folk i specielt den sydlige del af politikredsen om at holde udkig efter bilen, den 32-årige og de folk, der har hjulpet ham. Politiet arbejder intenst på at finde den flygtede mand, og da der er blevet truet med våben i forbindelse med flugten, så vurderer politiet, at han kan være farlig. Folk skal derfor ikke tage kontakt til ham eller hans hjælpere, hvis de ser dem, men blot kontakte politiet på telefon 1-1-4.

Politiet har dagen i gennem været massivt til stede i området omkring Farø, og motorvejen, som har været lukket, er nu åbnet igen.

Læs også: Dramatisk fangeflugt – Mand befriet af bevæbnede mænd

123456789

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.