25. november 2024

Valby: 31-årig mand fra Valby idømt 1 år og 3 måneders fængsel, heraf 6 måneder ubetinget, for at have begået 17 indbrud i daginstitutioner. Det oplyser Københavns Vestegns Politi.

De fleste indbrud begik han i Bagsværd og Gladsaxe, resten i Nordsjælland og Sydsjælland.

Sagen blev afgjort som en tilståelsessag ved Glostrup Ret. Manden erkendte således alle indbrud, som han havde udført over to uger, op til han blev pågrebet.

Udbyttet var primært kontanter, frimærker og klippekort. Flere steder var han dog gået igen uden at finde noget at stjæle.

Han blev anholdt den 2. august i år. En vagtmand tog ham på fersk gerning i at begå indbrud i en institution på Kildebakkegårds Allé og tilkaldte politiet. Han har været varetægtsfængslet frem til dommen den 24. august og er fortsat fængslet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.