4. oktober 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

En 27-årig mand er blevet idømt 12 års fængsel for drab på en thailandsk kvinde på klinikken thaimassage- og wellness klinik på Adelers Allé i Fårevejle.

Dommen blev afsagt tirsdag ved Retten i Holbæk.

Kvinden blev fundet dræbt den 21. juni sidste år.

Politiets undersøgelser viste, at kvinden var blevet kvalt, og efterforskningen førte hurtigt frem til, at den nu 27-årige mand blev anholdt og sigtet for drabet.

Manden har under retssagen nægtet sig skyldig. Han har erkendt, at han i forbindelse med en fest i området besøgte klinikken, men at han på grund af sit indtag af stoffer ikke kan huske, hvad der er foregået.

Retten straffede ham med 12 års fængsel. Han har siddet varetægtsfængslet under sagen og er fortsat fængslet efter domsafsigelsen.

Den 27-årige valgte at modtage dommen.

Det var i denne klinik, at kvinden blev dræbt. Foto: Google Streetview.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.