22. november 2024

Foto: Politi.dk

Lillejuleaften blev en kvinde fundet død på et grønt område ved Motelvej i Roskilde. Kvinden er nu blevet identificeret.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Der er tale om den 80-årige Lissi, der forsvandt fra sit hjem i Roskilde den 17. august. De pårørende er underrettet om identifikationen.

Midt- og Vestsjællands Politi gennemførte i forbindelse med fundet af kvinden en kriminalteknisk undersøgelse på stedet, men der er intet, der tyder på, at der er sket en forbrydelse.

Politiet oplyser, at at det ikke er muligt at sige, hvor længe kvinden har befundet sig på stedet, hvor hun blev fundet.

Politiet har sammen med frivillige ad flere omgange søgt efter Lissi ved hjælp af hunde, droner mm., men desværre uden at kunne finde den forsvundne kvinde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.