22. november 2024
scarf on a snow

Arkivfoto; Arina Krasnikova / Pexels.com.

DMI har udsendt et såkaldt risikovarsel om kraftige snebyger i store dele af landet for natten til onsdag og onsdag.

Ifølge DMI’s varsel kan det give lokalt måske give over 15 cm sne på 6 timer, hvilket er definitionen på kraftigt snefald.

For de berørte områder på Sjælland, Lolland og Falster gælder varslet fra onsdag morgen kl. 04.00 til onsdag aften kl. 18.00. I hele perioden kan der lokalt komme op til 20 cm sne.

Det er et lavtrykstrug med dyb koldluft der fra tirsdag aften vil bevæge sig ned over Danmark fra nord. Luften vil være meget instabil og der vil dannes en del byger som lokalt kan være kraftige.

De kraftigste byger ventes først i Vendsyssel og Himmerland, derefter omkring Djursland og senere, i løbet af onsdagen, i de vestlige og nordlige dele af Sjælland, og til sidst måske på Lolland og Falster.

På trods af udsigten til store mængder sne, så bliver det nok hverken vejr til at kælke eller bygge snemænd i.

Lufttemperaturen ventes holde sig omkring eller lidt over frysepunktet, sneen vil derfor mange steder være ret våd. Jordtemperaturen er endnu relativt høj, omkring 5 grader, således er det usikkert hvor meget sneen vil lægge sig. 

Ifølge DMI ser det ud til, at de fleste steder vil få mellem ca. 2 cm og 8 cm sne, men meget lokalt kan der altså komme betydeligt mere.

Kraftig sne medfører hurtig lukning af udsatte veje pga. fygning og dannelse af snedriver, nedsat sigt samt risiko for standsning af kollektiv trafik.

Du kan selv finde den seneste vejrudsigt og varsler på www.dmi.dk.

OPDATERING: DMI har tirsdag formiddag sløjfet risikovarslet, men forventer fortsat en del sne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.