Foto: Kriminalforsorgen.
Personalemanglen bliver større og større i Kriminalforsorgen. Fængselsforbundet er bange for, at fængselsbetjentenes faglighed er ved at blive udhulet.
I begyndelsen af marts var 3.500 vagter ikke besat, fordi der ikke var fængselsbetjente nok. Siden 2013 er der blevet 424 færre fængselsbetjente i Kriminalforsorgen.
Det har store konsekvenser for både ansatte og indsatte, når der ikke er personale nok til at drive fængslerne. Det mener Bo Yde Sørensen, stedfortrædende formand i Fængselsforbundet.
– Jeg er bange for, at fagligheden er ved at blive udhulet. Der er to ben i en fængselsbetjents arbejde. Sikkerhed er det ene ben, og motivation er det andet. Men vi er derude nu, hvor vi hopper afsted på ét ben, orden og sikkerhed, mens resocialiseringen er nærmest ikke-eksisterende, siger Bo Yde Sørensen, der både er bekymret for Fængselsforbundets medlemmer og for det samfund, der skal tage imod de indsatte, når de har afsonet.
– Vi kan som fængselsbetjente ikke forhindre den forbrydelse, der allerede er blevet begået, men vi kan forhindre, at der begås endnu en forbrydelse. Når det resocialiserende arbejde er så stærkt nedprioriteret, som det er nu, bliver det sværere at sikre, siger Bo Yde Sørensen.
Direktør: mere professionalisering
Direktør for Kriminalforsorgen Thorkild Fogde er opmærksom på den ubalance, der er i øjeblikket på grund af personalemanglen. I hans øjne er øget fokus på sikkerhed og professionalisering nødvendigt for at kunne skabe rum til resocialisering.
– Vi bliver nødt til at prioritere sikkerheden, når vi mangler personale. Men det betyder ikke, at vi ikke også er meget optagede af det andet ben i fængselsfagligheden.
– De to ting er efter min mening ikke hinandens modsætninger, men hinandens forudsætninger. Det er lidt ligesom i en skoleklasse, hvor der også er nødt til at være ro, før man kan undervise. Derfor arbejder vi på at højne sikkerheden på flere niveauer. Det er andre indsatte, der sidder i fængslerne i dag, end det var for 20 år siden, og vi skal følge med den udvikling i alle vores fagligheder, siger han.
– Noget af det, som vi har fokus på, er at ensrette vores arbejdsmetoder, så de indsatte ikke oplever forskellige regler og metoder fra fængsel til fængsel. Vi er også nødt til at gøre op med tanken om, at mere mandskab i sig selv løser alle problemer. Det handler ikke kun om, hvor mange der står uden for en celledør for at åbne ind til en vanskelig indsat, men også om, hvordan man gør det.
I Kriminalforsorgens langsigtede strategi for sikkerhedsarbejdet er der fokus på at differentiere mellem de indsatte i højere grad. I stedet for at lave nye regler og tiltag, der rammer alle, skal der zoomes ind på dem, der skaber problemerne, og de skal matches med institutioner og afdelinger i en sikkerhedsklasse, som er klædt på til at håndtere dem.
– Man kan sige, at vi er begyndt på en generel professionalisering af vores sikkerhedsarbejde. Når det har bundfældet sig, vil det på sigt også give mere rum og flere ressourcer til at fokusere på resocialisering, siger Thorkild Fogde.
