28. april 2024
person using android smartphone

Arkivfoto: Tofros.com / <a href="https://www.pexels.com/photo/person-using-android-smartphone-359757/" rel="nofollow">Pexels.com</a>

Midt- og Vestsjællands Politi er gået ud med en indtrængende opfordring til ikke dele en video af en 14-årig pige og i stedet slette den.

Det sker efter politiet torsdag kl. 12.30 fik en anmeldelse om, at der på en skole i Roskilde by var blevet delt en intim video af den kun 14-årig pige.

Politiet besøgte i går skolen og arbejder nu på at kortlægge i hvilket omfang, videoen er blevet delt på skolen.
På grund af pigens unge alder er sagen strafmæssigt at betragte som deling af børneporno.

Politiet opfordrer derfor indtrængende til, at folk, der måtte være i besiddelse af videoen, sletter den og ikke deler den videre. Og så opfordrer politiet også generelt til, at forældre tager en snak med deres børn om vigtigheden af, at de ikke deler andres billeder og fotos imod deres ønske.

Forældrene til den 14-årige pige er orienteret om sagen.

Nærpolitiet i Roskilde vil inden for den nærmeste tid komme forbi skolen for at holde et oplæg for 7. til 9. klasserne om hele problemstillingen vedrørende deling af krænkende billeder.

Man kan finde mere materiale om emnet på www.sletdet.redbarnet.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.