Hele landet: Over 18.000 bilister har fået for at glemme sikkerhedsselen i år.
Tal fra Rigspolitiet viser at det er især de unge bilister mellem 19 og 25 år, der glemmer at tage sikkerhedsselen på.
Sikkerhedsselen kan redde liv. Alligevel viser de foreløbige tal for årets seks første måneder, at politiet har skrevet bøder til 18.323 bilister, som ikke havde sele på. Tallet svarer nogenlunde til sidste års niveau for samme periode, hvor 20.413 bilister fik bøde for ikke at bruge selen.
Det koster 500 kroner at glemme sikkerhedsselen. Glemmer man at spænde et barn fast i bilen, udløser det et klip i kørekortet.
– rl