Trafik: Siden weekenden har politiet været i gang med den årlige julespritkontrol over hele landet.
30 af de sigtede spritbilister blev afsløret i forbindelse med færdselsulykker, oplyser politiet.
Det har i weekenden 30. november til mandag d. 3. december betydet 186 anholdte spritbilister.
Fem trafikanter blev i weekenden sigtet for at være påvirket af narkotika eller medicin under kørslen.
I alt standsede politiet 4.336 køretøjer i de første dage af spritkontrollen.
Men det var ikke kun spritbilister som fik en hilsen fra politiet. 26 kørte uden at have kørekort, 15 kørte selvom deres kørekort var frakendt, 29 kørte alt for hurtigt, 124 brugte ikke sikkerhedselen og en fik klip i kørekortet, fordi et barn ikke var spændt fast i bilen.
Julespritkontrollen fortsætter frem til den 24. december.
– ms