23. november 2024

I dag blev det officielt, at den catalanske storklub FC Barcelona åbner fodboldakademi for børn i Ballerup. Men hos DBU er man skeptiske og holder øje med det nye akademi.

– Vi forstår godt Ballerup Kommunes begejstring over at få et fodboldakademi fra FC Barcelona, der jo har en unik status i fodboldens verden. Ikke desto mindre er vi skeptiske overfor klubbens hidtidige praksis med at selektere børn helt ned til 5-6 års-alderen. Vi vil derfor følge projektet nøje og stille krav til FC Barcelona, så de følger samme regler som andre, siger breddechef Steen Jørgensen til DBUs hjemmeside.

DBU har selv et talentudviklingssystem, som man har etableret i samarbejde med de danske fodboldklubber. Her tilgodeses både klubbernes behov for at kunne arbejde målrettet med de største talenter fra 12-årsalderen – og samtidig skaber gode rammer for barnets overgang fra bredde til elite. Samtidig sikrer systemet faste rammer for hvordan mindre klubber får penge, for deres bidrag til at udvikle en spiller, som senere opkøbes af storklubber.

Hos DBU følger man forløbet tæt og stille krav til det nye fodboldakademi.

– For os er det vigtigt, at FC Barcelona lige som andre formår både at tage hånd om barnet og talentet, så det ikke bliver benhård konkurrence med fokus på den mulige økonomiske gevinst i en alt for tidlig alder. Det handler i første omgang om børns trivsel, glæde og tryghed, som efter vores vurdering er helt grundlæggende forudsætninger for børns udvikling, siger Steen Jørgensen til DBUs hjemmeside.

Læs også: FC Barcelona åbner fodboldakademi i Ballerup

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.