26. november 2024

Lynge: Takket være sin cykelhjelm, slap en 54-årig kvinde fra Birkerød med skrammer da hun tirsdag eftermiddag blev ramt af en bil.

Kvinden kom kørende på cykel i krydset Vrålyngen og Lyngevej i Lynge, da en 22-årig mand svingede sin personbil ud i krydset og ramte kvinden, der væltede.

Den kvindelige cyklist slap med mindre skrammer.

– ms